Og det forbigår ikke verdenspressen. 163 pressefolk fra ind- og udland er akkrediteret til retsmødet.
Og selv om selve retsmødet først starter kl. 12.30, melder det norske nyhedsbureau NTB om, at de første journalister og fotografer allerede begyndte at stille op foran byretten ved 7-tiden i morges.
Byretten i Oslo skal ved retsmødet tage stilling til, om Anders Behring Breivik fortsat skal sidde varetægtsfængslet, indtil selve retssagen indledes mod ham den 16. april.
Under retsmødet vil Breivik forklare sine handlinger. 103 efterladte og overlevende møder op for at høre forklaringen, og Anders Behring Breivik er godt klar over, at der vil befinde sig langt flere pårørende og overlevende i salen end ved forrige retsmøde.
- Han havde læst det i avisen, og konstateret det, så vi bekræftede det over for ham, fortæller Breiviks forsvarer, Geir Lippestad, til den norske avis VG.
Geir Lippestad afviser dog, at den information har gjort Anders Behring Breivik nervøs.
- Nej, ikke i nogen særlig grad. Han vil forberede noget, han vil sige, og så vil domstolen bestemme, hvad han kan sige, og hvad han ikke må sige, fortæller Geir Lippestad til VG.
De mange fremmødte til mandagens retsmøde betyder, at byretten har afsat hele fire sale til begivenheden. En til selve retsmødet, en til pressen, en til tilhørere og en til de forurettede. I de sidste tre sale kan man følge med i selve retsmødet via en tv-skærm.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde