Allierede nationer samledes om 100-årige BBC's krigsbulletiner

- This is London calling.

De fire ord, der kom ud af de knitrende radioapparater, bragte nyt for millioner af mennesker, som levede i det besatte Europa under Anden Verdenskrig.

Tirsdag kan British Broadcasting Corporation, der nok er bedre kendt som BBC, fejre sit 100-års jubilæum.

BBC blev grundlagt 18. oktober 1922. Den første udsendelse gik i luften knap en måned senere, den 14. november 1922.

- Dette er 2LO, Marconi House, London kalder, knitrede det i æteren, da BBC's daværende programdirektør, Arthur Burrows, første gang bød lytterne velkommen.

Dermed var britisk public service født.

Særligt under Anden Verdenskrig blev BBC noget, som nationen samledes om.

Ikke færre end 33 gange talte den daværende britiske premierminister, Winston Churchill, på BBC radio under krigen for at skabe sammenhold og indgyde befolkningen mod.

Blandt andet holdt han en siden berømt tale om, at "vi skal kæmpe på strandene".

BBC blev - foruden tysk radio - de første til at fortælle om invasionen på Normandiets kyst, den såkaldte D-dag i 1944.

Den franske general Charles de Gaulle, som siden blev fransk præsident, brugte BBC radio til en appel til franskmændene den 18. juni 1940 om at slutte sig til modstandsbevægelsen sammen med ham.

BBC sendte også danske radioudsendelser med nyheder, kodemeddelelser til modstandsfolk og ikke mindst ildfulde taler af den daværende konservative leder, John Christmas Møller, der illegalt var rejst til London.

Herfra opfordrede han fra 1942 over BBC's radio danskerne til modstand og sabotage mod den nazityske besættelsesmagt.

Så det var ikke kun i Storbritannien, men også i resten af Europa og i Danmark, hvor familier sad samlet ved radioapparaterne og skruede på knapperne for at fange kortbølgesignalet.

- Her er London, BBC sender til Danmark, lød det som vanligt i starten af BBC's danske radioudsendelse den 4. maj 1945 klokken 20.30.

Efter fem minutters udsendelse opstod en pause, og den vanlige BBC-udsendelse forvandlede sig til en af de mest mindeværdige i danmarkshistorien.

- I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig, lød det i dag berømte frihedsbudskab.

Men trods det globale publikum er BBC noget særligt britisk, siger Jean Seaton, der er professor i mediehistorie ved University of Westminster i London.

- BBC er os. BBC er et udtryk for vores sans for humor, vores interesser eller værdier. Det tilhører os, fastslår Seaton, der også er BBC's officielle historiker.

- Det er stadig, trods angreb fra denne regering, et udtryk for os i modsætning til Netflix, der er et udtryk for verden, siger hun til nyhedsbureauet AFP.

I dag hænger der sorte skyer og en vis usikkerhed over den 100 år gamle britiske institution.

Drastiske nedskæringer og fyringsrunder har rejst spørgsmål om BBC's fremtid.

BBC's erklærede mission er – i 1922 som i dag - at "informere, uddanne og underholde".

Men et fjerde ord, "upartiskhed", er også dukket frem i debatten.

Det konservative britiske regeringsparti har flere gange langet ud efter BBC med kritik af, at stationen ikke er upartisk.

I januar besluttede regeringen under den daværende premierminister, Boris Johnson, at fastfryse licensmodellen i de kommende to år. Det har vakt frygt for, at modellen helt kan blive skrottet i fremtiden.

Johnsons tiltag tvang i maj BBC's ledelse til at fremlægge en plan om besparelser for 500 millioner pund eller 4,3 milliarder kroner årligt.

/ritzau/