Alvorligt syge ukrainere gisper efter vejret under strømsvigt

Valentyn Mozgovy kan ikke trække vejret på egen hånd. Ved siden af sig har han en respirator, der er afgørende for at holde ham i live.

Han og titusinder af andre ukrainere er stærkt afhængige af strøm til at holde deres livsnødvendige medicinske udstyr kørende.

Så det er et problem, når russiske missilangreb med jævne mellemrum fører til omfattende strømsvigt.

Valentyn Mozgovy lider af nervesygdommen ALS, som har gjort ham lam og ude af stand til trække vejret uden hjælp. Det er hans hustru, Ljudmyla, der finder løsninger, når strømmen går.

- Han er i live. Det betyder, at jeg har fundet ud af det, siger hun fra deres lejlighed i hovedstaden, Kyiv.

Ved siden af hende ligger Valentyn i en hospitalsseng under en mønstret dyne.

Man kan dårligt se hans ansigt, der er dækket af respiratoren, som Ljudmyla har formået at holde kørende trods gentagne strømsvigt.

De første strømsvigt, som de ikke var forberedt på, var de værste, fortæller hun.

Det første ramte i oktober, hvor russerne begyndte at gå målrettet efter energiinfrastruktur. Dengang var Valentyn nødt til at trække vejret selv i ti minutter.

Det var en pinsel, fortæller hans hustru.

- Måden, han trak vejret på, var skræmmende. Vi havde ingen anelse om, hvad vi skulle gøre.

Men da strømsvigtene blev hverdag, fandt de en måde at håndtere dem på. Blandt andet takket være Valentyn.

- Han kan ikke bevæge sig. Men han er stadig meget skarp og giver mange råd. Han er vores kaptajn, siger Ljudmyla.

Hun har sat et batteridrevet strømsystem op, så Valentyns seng og respirator stadig kan bruges under strømsvigt.

Men hun ved også, at ikke alle har råd til at lave samme løsning.

- Det var meget dyrt. Vores børn hjalp os. Jeg ved ikke, hvilket råd jeg ville give til dem, der ikke har pengene, siger hun.

Tetjana Venglinska havde intet andet valg end at lade sin 75-årige mor indlægge på et hospital.

Efter tre måneder med jævnlige strømsvigt kunne hverken hun eller moren, som har lungekræft og skal have ekstra ilt på alle tider af døgnet, holde til det længere.

For at sikre at iltapparatet havde nok batteri til at klare de jævnlige strømsvigt, var familien nødt til at skrue ned for mængden af den ilt til moren.

- For min mor var det ren tortur, siger hun.

Batteriet kunne holde op til otte timer og var en konstant årsag til bekymring hos familien.

- Min mand var bange for at gå ind i rummet, fordi han ikke vidste, om min mor var i live eller var blevet kvalt, siger Tetjana Venglinska.

En nat i midten af december varede strømnedbruddet mere end ti timer. Det var længere end normalt og tvang familien til at sende den 75-årige på hospitalet.

Da der var 40 minutter tilbage på batteriet, ringede de efter en ambulance og fik moren indlagt. En beslutning, der reddede morens liv. For hjemmet var uden strøm de næste fire dage.

Tetjana bruger det meste af sin tid ved morens side. Tilbage i deres lejlighed er hendes mand, som tager sig af hendes 85-årige far.

- Jeg vil hjem så hurtigt som muligt. Vores familie er splittet ad.

/ritzau/AFP