Amazon.com, der voksede sig stor på at sælge bøger på nettet, lancerede onsdag en tablet - en tavlecomputer - til 199 dollar (knap 1100 kroner). Den er så billig og alsidig, at den spås gode muligheder for at give Apples iPad hård konkurrence.
Den nye Kindle Fire blev præsenteret under et pressemøde i New York af Amazons chef, Jeff Bezos.
Den har en syvtommer skærm, fri datalagring på nettet og en ny internetbrowser, som har fået navnet Amazon Silk.
Kindle Fire koster under halvdelen af, hvad man skal spendere på en iPad.
Amazon kan få stor gavn af at have sin egen tablet. Selskabet har samlet tonsvis af digitale varer og tjenester, som kan forhandles gennem den nye tavlecomputer. Heriblandt 100.000 streamede spillefilm og tv-shows.
Ved samme lejlighed blev også Amazons nye e-reader afsløret. Den hedder Kindle Touch, og som navnet antyder, så er den ikke udstyret med knapper men fungerer ved hjælp af den trykfølsomme skærm.
Prisen er sat til 99 dollar.
Det var Amazon, der fik hele markedet med e-bøger til at løfte sig i USA, da selskabet i 2007 udgav den første Kindle e-reader.
Men vent ikke på, at de nye produkter skal komme væltende ind på det danske og europæiske marked. Foreløbig er det kun planen at sælge dem i USA.
På børsmarkedet blev nyhederne godt modtaget. Amazon-aktier steg med mere end tre procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker