Den schweiziske og den bulgarske ambassade i Grækenlands hovedstad, Athen, er blevet udsat for terrorbomber.
Ved middagstid eksploderede en mindre bombe uden varsel ved den schweiziske ambassade, og kort efter gik politiet i gang med at demontere en pakkebombe på Bulgariens diplomatiske mission i hovedstaden.
En politimand, der vil være anonym, siger, at bomben ved den schweiziske ambassade eksploderede uden varsel.
- Der er foreløbig ingen meldinger om tilskadekomne, siger han.
En politikilde siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at bomben ved den schweiziske ambassade blev kastet imod bygningen af en forbipasserende.
De to bomber kommer, efter at fire brev- eller pakkebomber mandag blev sendt til en række ambassader og blev demonteret af politiet.
Politiet har anholdt to mænd, der sættes i forbindelse med en venstreorienteret gruppe.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde