Det fortæller Tom Nørring - Danmarks ambassadør i Grækenland - der tidligere søndag var ude i gaderne omkring Syntagma-pladsen for at få en fornemmelse af, hvad der foregik.
- Ud af de mere end 100.000, der er i gaderne, er det omkring et par tusinde, der har startet de voldsomme optøjer. De kaster med molotovcocktails, smadrer marmorfacader og kaster splinterne efter politiet.
- De har brændt adskillige smukke neoklassicistiske bygninger af i sidegaderne til den centrale plads. Det er blandt andet i universitetsgaden, hvor demonstrationerne starter.
Der er brand i den bygning, der rummede kaffebaren Starbucks, og en gammel biografbygning er også i brand, fortæller Tom Nørring.
Det er størstedelen af demonstranterne, der ikke deltager i de voldelige optøjer.
- De er der i massevis, de er vrede og de er frustrerede, og mange er der for at tilkendegive deres utilfredshed med den sparepakke, som regeringen ventes at få vedtaget engang efter midnat, og som de føler er meget voldsom.
- De har gasmasker, de har bind for munden og creme i ansigtet for at tage det værste af tåregassen og det svier da også som bare pokker, fortæller Tom Nørring.
Efter byturen er ambassadøren sent søndag hjemme i sin bolig.
- Jeg bor op ad en af højene ikke engang en kilometer fra pladsen. Jeg kan ikke se ned i gaderne, men vi kan høre store brag hele tiden og se røgen stige op flere steder, nogle steder med kraftige orange flammer. Det ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig.
- Alle venter på afstemningen, der vil vise hvad der skal ske, fortæller Tom Nørring.
Omkring 40 politibetjente er såret, heraf tre meget alvorligt, mens 35 civile er kommet til skade i mere eller mindre grad .
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned