Men selvom afghanerne er sårede og fortørnede over behandlingen af deres hellige bog, lader de folkelige protester til at være aftagende.
Det vurderer Danmarks ambassadør i Kabul, René Dinesen.
- Historien om de brændte koraner har uden tvivl såret befolkningen, men vi ser en bevægelse i mod, at de brede protester er aftagende, og mobiliseringen i større skala ebber ud, siger han til Ritzau.
- Den voldsomme vrede har ikke fat i den almindelige afghaner, som stræber efter fred og hverken ejer håndgranater eller selvmordsbælter, tilføjer René Dinesen.
Ambassadøren peger på, at det først og fremmest er Taliban og andre militante ekstremister, som puster til ilden og gennemfører dødelige angreb.
En selvmordsaktion ved en lufthavn i den østlige del af landet kostede så sent som mandag ni mennesker livet.
- Der er tale om politiske opportunister, der udnytter situationen til at piske en stemning op i enkelte, ekstreme begivenheder med tragiske tab tilfølge, siger René Dinesen.
Afghanistan har været ramt af omfattende uroligheder, hvor over 30 mennesker er omkommet i kølvandet på den kontroversielle koran-afbrænding, der fandt sted på Bagram-basen mandag i sidste uge.
- Det ser ud til at være en dum fejl fra nogle amerikanske soldater, der skulle brænde noget affald. Det var tilsyneladende ikke tilsigtet, forklarer den danske ambassadør i Kabul.
Efterfølgende blussede volden op. Søndag blev syv amerikanske soldater såret, efter demonstranter kastede en håndgranat mod en af Natos militærbaser og også angreb en lokal politistation i byen Kunduz.
Nato og Storbritannien har trukket al mandskab ud af Afghanistans ministerier efter drabet på to amerikanske officerer. Angiveligt var angrebet hævn for koran-afbrændingerne.
USA's præsident, Barack Obama, har beklaget og undskyldt koran-afbrændingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned