Den omstridte nye ejendomsskat, som Grækenlands parlament ventes at vedtage ved en afstemning tirsdag aften, øger frustrationen blandt grækerne, som i forvejen er hårdt ramt af hestekuren.
- Grækerne er mere og mere bekymrede. De kan ikke se en ende på det og kan ikke se løsningen. De er bekymrede for, at de er på vej ud over afgrundens rand, siger Danmarks ambassadør i Grækenland Tom Nørring.
EU og IMF, som har givet Grækenland et kriselån til gengæld for, at regeringen gennemfører omfattende besparelser, kritiserer, at det ikke går hurtigt nok med indhøstningen af skatter, og at der skal mere til at finansiere gildet.
Derfor vil parlamentet formentlig se sig nødsaget til at stemme ja til en ejendomsskat, der opkræves over el-regningen.
Det fik tirsdag buschauffører, togførere og tusinder af andre offentlige ansatte til at nedlægge arbejdet igen, mens der i hovedstaden Athen var spredte demonstrationer.
- Mange grækere har reageret på skatten. Det er endda gået så vidt, at flere medlemmer af regeringen, altså ministre, direkte har sagt, at de synes, at det er en fejlslagen skat, og den burde man ikke gennemføre, fortsætter ambassadøren.
Han fortæller, at grækerne via medierne dagligt bliver bombarderet med et kulsort billede af situationen i landet, og det er med til at øge frustrationen blandt den almindelige befolkning.
- De bliver mere og mere mismodige, og det kan man egentlig ikke fortænke dem i.
Foruden den omstridte ejendomsskat har Grækenlands finansminister meldt ud, at en række andre besparelser er på tegnebrættet.
Blandt andet ventes der at blive skåret i pensioner og offentligt ansattes lønninger, ligesom Grækenland overvejer at nedlægge visse offentlige instanser. Det vil føre til, at et stort antal offentligt ansatte må afskediges.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde