Egyptens ambassadør i USA, Sameh Shoukry, siger til tv-stationen CNN, at den egyptiske vicepræsident, Omar Suleiman, "de facto" er landets statsoverhoved. Diplomaten siger også, at al præsidentembedets autoritet er overført til Suleiman.
- Præsidenten indikerer meget klart, at han overfører al sin præsidentielle autoritet til vicepræsidenten, siger Shoukry.
- Præsident Mubarak har overført al præsidentembedets magt til sin vicepræsident, der nu påtager sig al autoritet som præsident, så vi kan sige, at præsidenten er præsident ifølge loven, og vicepræsidenten er de facto præsident, siger han.
- Han (Suleiman, red.) har magten over militæret, fordi al autoritet er blevet overdraget, siger Shoukry.
Ambassadøren siger, at han ringede til CNN for at klargøre "måske noget af forvirringen på jeres side i forhold til, hvad præsidenten sagde" efter stor frustration blandt demonstranterne over, at Mubarak ikke trådte tilbage torsdag aften.
Adspurgt om det er rigtigt at tolke det sådan, at Mubarak nu ikke har nogen magt, siger Shoukry, der understreger, at han taler på befaling fra Suleiman:
- Dette er klart en fortolkning, som man kan anlægge, siger han og klargør igen magtdelingen.
- Egyptens statsoverhoved er præsidenten, der har overdraget al sin magt til vicepræsidenten, siger han.
- Mubarak er statsoverhoved ifølge loven, og Omar Suleiman er de facto statsoverhoved. Vicepræsident Omar Suleiman overtager alt ansvar i henhold til forfatningen, siger Shoukry.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker