Ambassadør under angreb: Det udløste trodsreaktion hos parisere
Spillestedet Bataclan i Paris var et af de steder, som blev angrebet 13. november 2015. Det er siden blevet synonym med det blodige angreb. (Arkivfoto) Foto: Thomas Coex/Ritzau Scanpix
Thomas Coex/Ritzau Scanpix
Retssag mod 20 personer, der anklages for at have spillet en rolle i blodigt angreb i Paris, starter onsdag.
I et blodigt angreb i Paris i 2015 blev fodboldfans, koncertgængere og cafébesøgende mål for bevæbnede mænd med geværer og selvmordsveste.
Men ikke længe efter angrebet, der kostede 130 mennesker livet, trodsede lokalbefolkningen den undtagelsestilstand, som havde indfundet sig i landet.
Det siger Kirsten Biering, der var ambassadør i Frankrig fra 2015 til 2019.
- Der gik ikke lang tid efter terrorangrebet i Paris, inden der kom en trodsreaktion fra pariserne.
- Man skulle ikke komme og fortælle dem, hvordan de skulle leve deres liv. Derfor sad de hurtigt på caféerne igen, siger hun.
Onsdag begynder retssagen mod 20 mennesker. De anklages for at have spillet en rolle i angrebet, og det er noget, der fylder i den franske befolkning.
- Det er helt klart noget, som bliver registreret hos franskmændene, lyder det.
Kort efter angrebet i 2015, var det dog en choktilstand, som befolkningen befandt sig i. Det fortæller den tidligere ambassadør.
- Det var mere chokerende end tidligere terrorangreb, fordi det primært var unge mennesker, som gik på café, til koncert eller til fodbold, som omkom i angrebet.
Politisk kom der også en kontant reaktion. Frankrig gik i undtagelsestilstand, der varede mange måneder, siger Biering.
- Angrebet havde en effekt på, hvordan samfundet efterfølgende blev reguleret.
- Det nye regelsæt i landet strammede blandt andet sådan noget som overvågning, men det var jo hele tiden en balancegang, i forhold til hvor langt man rent politisk kunne gå.
Ifølge Kirsten Biering accepterede befolkningen dog indgreb. Hun er i dag forsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), hvor hendes primære område er sikkerhedspolitik i Frankrig.
- Alle var klar over, at der måtte gøres noget for at forhindre den slags attentater, siger hun.
- Overvågningen var måske det mest indgribende, men der var også mulighed for fængsling uden at blive stillet for en dommer.
Efter ophævelsen af undtagelsestilstanden indførte Frankrig flere af disse lovforslag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker