Det siger Ole Egberg Mikkelsen, leder af Udenrigsministeriets Borgerservice, efter at myndighederne i Bahrain har nægtet ambassadøren adgang siden den 10. april.
- Vi har anmodet om at se ham, og vi håber, at der er mulighed for besøg mandag. Vi har fået tilkendegivelser om, at det måske kan lade sig gøre.
- Der er altså kommet tilkendegivelser, som tyder på, at der bliver mulighed for at aflægge ham et besøg, understreger Ole Egberg Mikkelsen.
Som ambassadør i Saudi-Arabien har Christian Kønigsfeldt også ansvaret for Danmarks interesser i Bahrain.
Lederen af Udenrigsministeriets Borgerservice fortæller, at der fortsat arbejdes på højtryk af diplomatiske veje for at løse sagen.
- Vi ved fra ægtefællen, at Abdulhadi al-Khawaja også er ophørt med at indtage vand. Det er selvfølgelig bekymrende, fordi han i forvejen er svækket, siger Ole Egberg Mikkelsen og fortsætter:
- Det understreger bare behovet for, at de bahrainske myndigheder går med til, at han bliver sendt til Danmark for at få lægebehandling.
Ole Egberg Mikkelsen fortæller, at ambassadøren er i kontakt med al-Khawajas familie, og han bekræfter, at datteren Zainab al-Khawaja endnu engang er blevet anholdt af myndighederne i Bahrain.
Abdulhadi al-Khawaja sultestrejker i protest mod en livstidsdom, som han sidste år blev idømt for at opfordre til et systemskifte i Bahrain. Hans sultestrejke har indtil videre varet 73 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde