Iran har aflyst den varslede frigivelse af en amerikansk kvinde, der sammen med to andre amerikanere har været tilbageholdt i Iran i mere end et år.
Som begrundelse oplyser anklageren i Teheran til nyhedsbureauet Ilna, at den juridiske proces ikke er færdig.
Torsdag sagde Iran ellers, at kvinden, den 27-årige Sarah Shourd, ville blive frigivet lørdag.
De tre amerikanere blev anholdt 31. juli sidste år. De siger, at de var på rejse i irakisk Kurdistan og kom ind på iransk jord ved en fejl, men de iranske myndigheder har beskyldt dem for spionage og for at være trængt ind i Iran på ulovlig vis.
Den amerikanske regering har talrige gange opfordret Iran til at frigive de tre amerikanere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde