Amerikaner sigtet for spionage for Israel

En amerikansk videnskabsmand er blevet anholdt, mistænkt for at have spioneret til fordel for Israel, oplyser det amerikanske justitsministerium.

Manden har på et tidspunkt arbejdet for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, og den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.

Den 52-årige Stewart David Nozette er ifølge justitsministeriet sigtet for "forsøg på spionage, for bevidst og forsætligt forsøg på at kommunikere, levere, og videregive fortrolige oplysninger i forbindelse med det nationale forsvar af USA til en enkeltperson, som, Nozette mente, var en israelsk efterretningsofficer".

/ritzau/AFP

Hemmelige amerikanske forsvars- og rumfartsoplysninger er blevet lækket til Israel af en spionmistænkt 52-årig amerikansk videnskabsmand.

Offentliggjort Sidst opdateret