To spiondømte amerikanere, der har siddet fængslet i Iran i to år, bliver ikke frigivet lige med det samme, siger en kilde i det iranske retsvæsen.
Tirsdag lovede den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, at de to ville blive løsladt "i løbet af et par dage" og derefter frit vil kunne rejse hjem til USA.
Ahmadinejad sagde til amerikanske medier, at de vil blive løsladt inden for få dage som en humanitær gestus.
Men det stemmer tilsyneladende ikke.
- De to amerikanere skal blive i fængsel lidt længere. Forlydender om en nært forestående løsladelse er forkerte, siger kilden til Irans engelsksprogede tv-kanal Press TV.
Det halvofficielle nyhedsbureau Fars skriver, at en dommer nu er ved at tage stilling til en anmodning fra de to dømtes advokater om at lade dem blive løsladt mod kaution.
Tirsdag meddelte en af advokaterne, at hans klienter ville blive løsladt for en kaution på en halv million dollar hver.
De to amerikanere, Shane Bauer og Josh Fattal, blev anholdt ved grænsen mellem Iran og Irak i juli 2009 og blev i sidste måned idømt otte års fængsel for spionage.
En tredje amerikaner, Sarah Shourd, rejste hjem til USA for et år siden efter at stillet en kaution på en halv million dollar.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker