* USA's præsident, Joe Biden:
- Russiske myndigheder vil fortælle deres egen historie. Men tag ikke fejl. Putin er ansvarlig for Navalnyjs død.
- Vi ved ikke præcist, hvad der skete, men der er ingen tvivl om, at Navalnyjs død var en konsekvens af noget, som Putin og hans bøller gjorde.
* Antony Blinken, USA's udenrigsminister:
- Hans død i et russisk fængsel og fikseringen og frygten for en mand understreger svagheden og råddenskaben i hjertet af det system, som Putin har bygget. Rusland er ansvarlig for dette.
* Nikki Haley, republikansk præsidentkandidat:
- Donald Trump fortsætter med at tage samme side som Vladimir Putin, en mand, der dræber sine politiske modstandere, holder amerikanske journalister som gidsler, og som aldrig har skjult sit ønske om at ødelægge Amerika.
* Republikaneren Donald Trump, tidligere amerikansk præsident, der forsøger at blive præsidentkandidat igen:
- Aleksej Navalnyjs pludselige død har gjort mig mere og mere bevidst om, hvad der sker i vores land. Det er langsomt, fremadskridende og med forbryderiske radikale venstrepolitikere, anklagere og dommere, der fører os ned af stien til ødelæggelse. Åbne grænser, valgfusk og voldsomt uretfærdige domstolsafgørelser ØDELÆGGER AMERIKA. VI ER EN NATION I TILBAGEGANG. EN FEJLSLAGEN NATION. MAGA2024.
Kilder: Reuters
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker