Næsten ni ud af 10 amerikanere mener, at direktørernes lønninger og bonusser er for høje, viser en meningsmåling.
Over halvdelen, 62 procent, mener desuden, at regeringen skal fastsætte løn og bonus for de banker og finansvirksomheder, der har modtaget krisehjælp fra staten.
Derimod mener kun 43 procent, at Washington skal have indflydelse på løn og bonus i de virksomheder, der har betalt pengene tilbage til staten.
Målingen, der er foretaget af Thomson Reuters/Ipsos, viser, at næsten 60 procent af amerikanerne betragter direktørlønningerne og bonusser som en af deres fem største bekymringer angående den amerikanske økonomi.
Resultaterne understreger den stigende utilfredshed og vrede over Wall Streets ofte millionstore dollarbonusser på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden er oppe omkring 10 procent.
Vreden holdes også ved lige af meldinger fra de amerikanske banker og finanshuse om, at de er på vej til at betale deres ansatte cirka 145 milliarder dollar (767 milliarder kroner) i bonusser for 2009.
En analyse, som avisen Wall Street Journal har lavet, viser, at direktionsmedlemmer, børshandlere og andre i 38 af de største finansvirksomheder kan forvente at tjene omkring 18 procent mere, end de gjorde i 2008.
Løn og bonusser for 2009 ventes endda at ligge højere end rekordåret 2007, skriver Wall Street Journal.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde