Amerikanerne aflyser militærøvelse med Japan
USA har tirsdag aflyst en militærøvelse med Japan. Det sker som følge af den delvise nedlukning af amerikanernes offentlige sektor, der er en følge af uenigheden mellem demokrater og republikanere om en ny finanslov.
Det skriver Reuters tirsdag.
Aflysningen kommer blot få dage efter, at USA og Japan aftalte at modernisere deres forsvarsalliance for første gang i 16 år. Opjusteringen skulle ses som et resultat af den stigende bekymring over blandt andet Nordkoreas atomprogram.
Det japanske forsvarsministerium oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at amerikanerne tirsdag bad om udsættelse. Japanerne ser ikke kritisk på aflysningen, men understreger, at den amerikanske krise ikke må brede sig til andre aspekter af samarbejdet.
- Militærøvelsen er den eneste del af samarbejdet, der er blevet ramt. Men hvis aflysningerne fortsætter på andre områder, så vil effekten være betydelig, siger en talsmand for det japanske forsvarsministerium.
Nedlukningen af det offentlige, der trådte i kraft den 1. oktober, fik forleden amerikanerne til også at udskyde forhandlingerne med EU om en frihandelsaftale.
Derudover forhindrer nedlukningen også amerikanerne i at håndhæve deres sanktioner mod Iran og Syrien. Det skyldes, at ansatte i finansministeriet, der står for håndteringen, er sendt på orlov, oplyser Det Hvide Hus.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned