Efter to års krise er amerikanerne igen begyndt at købe nye biler. Bilgiganterne General Motors, Ford, Chrysler og Toyota rapporterer om stor fremgang i nybilsalget i de seneste måneder.
Amerikanske Chrysler øgede i maj måned salget med hele 33 procent i forhold til i fjor, mens General Motors (GM) øgede sit salg med godt 16 procent.
Begge amerikanske bilproducenter var for kun et år siden tæt på bankerot og blev kun reddet med hjælp fra den amerikanske regering.
Chrysler solgte i maj for første gang i over et år over 100.000 nye biler på en måned, mens GM nåede op over 200.000 solgte biler med 223.000.
Den tredje amerikanske bilproducent, Ford, øgede sit salg med 22 procent. Det var sjette måned i træk, Ford øgede sit nybilsalg.
Også den japanske bilgigant Toyota rapporterer om stigende salg i USA. Fremgangen i maj var 6,7 procent.
Toyota har i de seneste måneder været tvunget til at tilbagekalde millioner af biler, hvor der var konstateret problemer med bremser og speeder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde