Det skulle være så godt med biobrændstof, der kunne frigøre USA fra import af olie og bidrage til at mindske den globale opvarmning. Men lige nu er det faktisk temmelig skidt, rapporterer det amerikanske dagblad Wall Street Journal torsdag.
To tredjedele af kapaciteten til at fremstille biodiesel er i øjeblikket uudnyttet, rapporterer Den Nationale Biodiesel Råd ifølge bladet.
Årsagen er den lavere pris på olie - foruden det økonomiske tilbageslag.
Biodiesel var udset til en alternativ energikilde til lastbiler og industrivirksomheder, men tidligere i år måtte GreenHunter Energy Inc., som driver USA's største biodiesel-raffinaderi, indstille produktionen. Også snesevis af andre anlæg til at producere biodiesel fra planteolie, dyrefedt og andre biologiske stoffer er sat i stå. Nok er produktionen miljømæssigt bæredygtig, men den er ikke økonomisk bæredygtig for indeværende.
Konsekvensen er, at USA sakker bagud i forhold til den langsigtede målsætning om en forøgelse af brugen af biobrændstof, som Kongressen opstillede i 2007.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker