Amerikansk delegation: Forpligtelse for Taiwan er klippefast
Forhenværende national sikkerhedsrådgiver Stephen J. Hadley i USA ses her med den afgående præsident i Taiwan, Tsai Ing-we, under møde i Taipei mandag. Foto: Aden Hsu/Ritzau Scanpix
Delegation er sendt til Taiwan af den amerikanske præsident, Joe Biden, efter taiwanerne lørdag gik til valg.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Amerikansk besøg i Taiwan kort efter valg viser "stærkt og trofast" partnerskab mellem USA og Taiwan, lyder det fra Taiwans afgående præsident, Tsai Ing-we, ifølge nyhedsbureauet AFP.
En amerikansk delegation med blandt andet forhenværende national sikkerhedsrådgiver Stephen J. Hadley er mandag ankommet til hovedstaden Taipei.
Hadley siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han glæder sig til at fortsætte sammenhængen i samarbejdet mellem de to parter i den næste præsidentperiode.
Han kalder i forbindelse med besøget den amerikanske forpligtelse over for Taiwan for "klippefast".
- Taiwans demokrati har sat et skinnende eksempel for resten af verden, siger Hadley ifølge Reuters i en udtalelse udsendt af det taiwanske præsidentkontor.
Annonce
Delegationen er sendt til Taiwan af den amerikanske præsident, Joe Biden, efter at taiwanerne lørdag valgte ny præsident.
Det Demokratisk Progressive Parti (DPP) vandt magten i endnu en embedsperiode. Det bliver dog Lai Ching-te, der i stedet for partiets afgående præsident indtager posten som leder.
Det Demokratisk Progressive Parti (DPP) genvandt lørdag magten i Taiwan ved valget lørdag. Lai Ching-te blev dermed landets nye præsident. (Arkivfoto). Foto: Ann Wang/Reuters
Den nyvalgte præsident siger i forbindelse med besøget, at han håber, at USA vil blive ved med at støtte Taiwan.
Hos det kinesiske styre i Beijing var der tilsyneladende ingen tvivl om, hvem der har den overordnede magt over østaten Taiwan efter lørdagens valg.
- Taiwan er Kinas Taiwan, lød det således lørdag i en udtalelse fra den kinesiske regering.
Samtidig siger Kina, at landet vil modarbejde alle forsøg på at gøre Taiwan uafhængigt. Også udenlandsk indblanding i de taiwanske forhold vil blive modarbejdet af det kinesiske styre.
Bidens administration har forud for valget frygtet, at overgangen til en ny regering kan puste til ilden og få Kina til at eskalere dets økonomiske og militære pres på Taiwan.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker