Et førerløst amerikansk fly knuste et talibansk kommunikationscenter og dræbte fem militante.
Fem talibaner blev dræbt, da et førerløst amerikansk fly, en såkaldt drone, affyrede to raketter mod et kommunikationscenter i det urohærgede klanområde op til grænsen til Afghanistan, oplyste efterretningskilder lørdag.
Angrebet på centret, der ledes af Baitullah Mehsud, pakistansk talibanchef og ven af al-Qaeda, fandt sted fredag i regionen Sydwaziristan.
- Kommunikationscentret er fuldstændig ødelagt, og vi har fået rapporter om fem døde militante, sagde en efterretningsofficer telefonisk fra området.
USA, der kæmper mod et mere intensivt afghansk oprør, øgede for et års tid siden angreb med droner på de nordvestligt beliggende pakistanske militante enklaver.
De fleste af de nylige angreb har ramt Mehsuds mål i Waziristan i det nordvestlige Pakistan. Flere end 40 militante blev dræbt under et lignende angreb i onsdags.
Amerikanske militærfolk beskylder Mehsud for at levere selvmordsbombemænd til oprørerangreb mod amerikanske, Nato og afghanske mål i Afghanistan.
USA har udsat en dusør på fem millioner dollar (28 millioner kroner) for oplysninger, der kan føre til pågribelse af Mehsud.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker