Amerikansk flyveforbud til Tel Aviv er ophævet
Amerikanske luftfartsselskaber kan genoptage deres flyvninger til den internationale lufthavn i Tel Aviv i Israel.
Luftfartsmyndigheden FAA har torsdag ophævet det forbud, som blev indført tirsdag efter et raketangreb fra militante i Gazastriben rettet mod Israel.
En raket slog ned cirka halvanden kilometer fra Ben Gurion lufthavnen tirsdag morgen, og derfor besluttede FAA af sikkerhedsmæssige grunde at forbyde amerikanske fly at benytte lufthavnen.
- Før denne beslutning blev taget, har FAA arbejdet sammen med den amerikanske regering for at vurdere sikkerhedssituationen i Israel, skriver FAA på sin hjemmeside i forbindelse med ophævelsen af forbuddet.
Efter det amerikanske forbud fulgte flere luftfartsselskaber trop. Blandt andet SAS og Norwegian.
Også Finnair, KLM, Air France, Lufthansa, Swiss, Austrian Airlines, Germanwings og Air Berlin har aflyst afgange til uroplagede Tel Aviv.
De fleste selskaber - også Norwegian og SAS - tilbyder passagerne, at de kan bytte deres flybilletter til en anden dag.
Sikkerhedsafdelingen i SAS vil i løbet af torsdagen beslutte, om selskabet fortsat skal aflyse flyvninger til Tel Aviv. Næste planlagte afgang fra København er torsdag aften.
FAA vil fortsat "nøje overvåge" forholdene omkring Ben Gurion lufthavnen og tage yderligere foranstaltninger hvis nødvendigt, skriver myndigheden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned