Amerikansk general med atommissil-ansvar bliver fyret
En to-stjernet amerikansk general, der står i spidsen for luftvåbenets arsenal af interkontinentale missiler, står til at blive fyret på grund af "tab af tillid og tiltro", siger en embedsmand fra det amerikanske forsvarsministerium til nyhedsbureauet Reuters.
Den egentlige grund til, at generalmajor Michael Carey skal fyres fra sit job, står ikke umiddelbart klar, men luftvåbnet planlægger at holde et pressemøde for at orientere om beslutningen.
Michael Carey, der var chef for 20th Air Force, havde ansvaret for alle luftvåbnets atommissiler.
Den embedsmand, der udtalte sig på betingelse af anonymitet, understreger, at de amerikanske atomvåben opbevares sikkert.
Beslutningen om at fyre Carey kom fra generalløjtnant James Kowalski, der er chef for Air Force Global Strike Command, der er en underafdeling af det amerikanske luftvåben.
Nyheden kommer to dage efter, at den næstkommanderende for de amerikanske atomstyrker blev fyret, da han er under efterforskning for at have brugt falske jetoner på et kasino i staten Iowa, skriver nyhedsbureauet AFP.
Kowalski har valgt generalmajor Jack Weinstein til midlertidigt at vikariere for Carey.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker