Amerikansk kampfly styrtet ned i Nordsøen - pilot fundet død
I F-15-kampflyet er der plads til en person om bord. Det er en model, som det amerikanske luftvåben har anvendt siden 1979, skriver Sky News. Foto: Chris Radburn/Ritzau Scanpix
Chris Radburn/Ritzau Scanpix
Et kampfly fra USA er styrtet ned i Nordsøen under en træningsmission. Piloten er fundet død.
Vraget af et amerikansk kampfly er fundet i Nordsøen.
F-15-kampflyet styrtede mandag morgen ned i Nordsøen ud for Yorkshire i Storbritannien og er tidlig mandag aften blevet fundet.
Det oplyser det amerikanske luftvåben i en erklæring, skriver Sky News.
Piloten var i mange timer forsvundet, men er mandag aften fundet død, oplyses det i en erklæring.
- Piloten fra det styrtede F-15-fly er blevet fundet og er bekræftet død, hedder det.
I en erklæring tidligere mandag blev det oplyst, at ulykken indtraf, da kampflyet var på en "rutine-træningsmission med en pilot om bord".
Årsagen til styrtet er endnu ukendt.
Det er den britiske kystvagt, som har fundet vraget af flyet.
Kampflyet er fra RAF Lakenheath, som er det amerikanske luftvåbens største base i England. Basen ligger cirka 25 kilometer nordøst for Cambridge.
Det er ikke første gang, at amerikanske luftstyrker forulykker ud for Storbritannien.
I 2014 styrtede en helikopter fra det amerikanske militær ud for det østlige England, hvor alle fire om bord døde. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Dertil er et F-15-kampfly også i 2014 styrtet nær Lincolnshire. I dette tilfælde nåede piloten at skyde sig ud, inden flyet ramte jorden. Piloten slap med mindre skader, skriver Sky News.
I F-15-kampflyet er der plads til en person om bord. Det er en model, som det amerikanske luftvåben har anvendt siden 1979, skriver Sky News.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub