Amerikansk luftangreb i Syrien koster flere civile liv
Intense luftbombardementer af den syriske by Raqqa er rettet mod den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat.
Seks civile, heriblandt et barn, er blandt de mindst 22 mennesker, der blev dræbt ved amerikanske luftangreb lørdag og søndag mod gruppen Islamisk Stats de facto hovedstad, Raqqa, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.
De resterende dræbte ved angrebene er krigere fra Islamisk Stat (IS). Snesevis af mennesker er også meldt såret.
Den amerikansk ledede koalition, der indledte en luftkrig mod IS i september, siger, at den har udført et markant antal luftangreb mod Raqqa.
- Det markante antal luftangreb har til formål at forhindre IS i at flytte militære styrker rund i Syrien og ind i Irak, siger oberstløjtnant Thomas Gilleran, der er talsmand for koalitionsstyrkerne.
- Det er en af de største planlagte angreb, vi har gennemført til dato i Syrien, og det vil helt klart have en destabiliserende mulighed for IS' muligheder for at rykke ud af Raqqa, siger Gilleran videre.
Koalitionsstyrkerne har med succes ramt adskillige mål i hele byen og ødelagt IS' infrastruktur og transitruter.
Angrebene har alvorligt indsnævret terroristernes mulighed for at bevæge sig frit, hedder det i en erklæring.
Washington leder den koalition, der bekæmper IS i Syrien og Irak, hvor den ekstremistiske gruppe har udråbt et islamisk kalifat i de områder, der kontrolleres af den.
Gruppen Islamisk Stat opstod i Syrien i 2013, og den kontrollerer omkring halvdelen af landet. Store dele af det kontrollerede område er dog ubeboet ørkenlandskab.
Flere end 230.000 mennesker er dræbt i Syrien, siden konflikten begyndte i marts 2011.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde