Amerikansk militær topchef besøger Ukraine
General Breedlove vil mødes med politikere og militærpersoner i Kijev for at drøfte den aktuelle situation.
Den højtstående amerikanske militærchef, general Philip Breedlove, besøger onsdag Ukraine, hvor han skal mødes med højtstående politiske og militære ledere, siger en talsmand.
Breedlove, som er leder for USA's europæiske styrker og øverstkommanderende i Nato, besøger Kijev i sin egenskab af amerikansk øverstkommanderende, understreges det.
- Efter planen skal han mødes med højtstående politiske og militære ledere for at diskutere sikkerhedssituationen i det østlige Ukraine, støtte fra USA og planlagte reformer i landets forsvarssektor, siger talsmanden.
Den omdiskuterede amerikanske støtte begrænses til bistand, der ikke omfatter våben, såsom skudsikre veste og natkikkerter, som allerede er lovet af USA, siger en militærkilde.
Moskva, der har anklaget Nato for at have modnet de prorussiske separatisters oprør i det østlige Ukraine, er kraftig modstander af den vestlige militæralliances ekspansion og siger, at Ukraines neutrale status er nøglen til nabolandets sikkerhed.
En højtstående russisk embedsmand, siger tirsdag i en erklæring, at en besked fra Ukraines præsident, Petro Porosjenko, om, at han vil holde en folkeafstemning om Nato-medlemskab, i årevis vil øge de regionale spændinger.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet