Amerikansk militærfly er styrtet ned i Afghanistan
Afghanske militærstyrker er her på vej mod stedet, hvor et fly mandag blev meldt styrtet ned i den østlige Ghazni-provins. Foto: Mustafa Andaleb/Reuters
Mustafa Andaleb/Reuters
USA bekræfter, at et amerikansk militærfly er styrtet ned i Afghanistan. Der er ingen oplysninger om omkomne.
Et mindre amerikansk militærfly, der blev brugt til kommunikationsopgaver, er mandag styrtet ned i den østlige Ghazni-provins Afghanistan.
Det bekræfter det amerikanske forsvarsministerium mandag aften dansk tid.
- Årsagen til flystyrtet bliver fortsat undersøgt, men der er intet, der tyder på, at det er skudt ned af fjendtlig ild, siger Sonny Leggett, der er talsmand for USA's militær, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.
Han oplyser intet om omkomne i styrtet.
Den militante organisation Taliban oplyste mandag eftermiddag, at en række amerikanske militærfolk er døde i styrtet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Den oplysning er dog ikke bekræftet fra amerikansk side.
Reuters skriver, at Taliban hævder at have skudt flyet ned. AFP nævner til gengæld ikke, at gruppen har taget skylden for det.
Zabiullah Mujahid, der er talsmand ved Taliban, siger, at "mange" amerikanske militærfolk døde i flystyrtet. Det skriver nyhedsbureauet AP.
AP tilføjer, at Taliban ofte overdriver dødstal.
I udmeldingen fra Taliban mandag eftermiddag lød det:
- Et fly med amerikanske besættere er styrtet ned i Ghazni-provinsen.
Taliban tilføjede, at alle ombordværende mistede livet.
Store dele af de landlige områder i Ghazni-provinsen kontrolleres af Taliban. Det gør det svært for offentlige myndigheder at få adgang til området.
En unavngiven amerikansk kilde siger, at der var under ti personer på flyet.
En talsmand for regeringen i den afghanske provins, Arif Noori, siger til amerikanske CBS News, at der er fundet to omkomne piloter i flyet. Han kommer dog ikke nærmere ind på det præcise dødstal.
Talsmanden siger, at flyet skal have fløjet mellem den sydlige by Kandahar og Afghanistans hovedstad, Kabul, cirka 500 kilometer mod nordøst.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie