En amerikansk forsker, der har arbejdet på en af USA's ledende forskningsstationer for atomvåben, er anholdt for forsøg på at give hemmelige oplysninger til Venezuela. Det oplyser USA's justitsministerium.
Manden har arbejdet på forskningsstationen Los Alamos i New Mexico fra 1979 til 1988. Hans kone, der også er sigtet i sagen, arbejdede der fra 1981 til i år.
Parret skal have forsøgt at sælge atomhemmeligheder til en person, som de troede var en repræsentant for Venezuelas regering, siger justitsministeriet.
Ifølge ministeriet har de ligeledes haft planer om at hjælpe med at udvikle et atomvåben til Venezuela.
Hvis de kendes skyldige i samtlige af de 22 anklagepunkter i sigtelsen mod dem, risikerer ægteparret fængsel på livstid.
Hverken Venezuelas regering eller nogen af dens repræsentanter er anklaget for at have forsøgt at få fat i hemmelige atomoplysninger, understreger justitsministeriet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde