Store politistyrker og helikoptere er sat ind i eftersøgningen af en mand, som menes at have dræbt syv personer i byen Grand Rapids torsdag.
Manden mistænkes for at have dræbt fem kvinder, en mand og et barn. Drabene fandt sted i to boliger. Den mistænkte kendte personligt samtlige de dræbte, siger politiet i Michigan uden at uddybe det nærmere.
Den 34-årige Rodrick Shonte Dantzler var bevæbnet med et håndvåben, og dræbte blandt andet en ti-årig pige.
- Vi anser ham for at være bevæbnet og farlig, siger Jon Wu fra Grand Rapids Police Department.
- Vi har sat alle resurser ind i eftersøgningen. Også helikoptere, siger Wu om menneskejagten.
De lokale medier skriver, at yderligere en person er blevet skudt på et tredje gerningssted, og knytter episoden samme med drabene. En oplysning, som politiet endnu ikke har kommenteret.
Dantzler rygtes også at have kørt sin bil i en grøft under flugten. Angiveligt forsøgte han at komme til Detroit, men flygtede til fods efterfulgt af en gruppe politifolk.
Senere lykkedes det ham at komme ind i en lejlighed, hvorfra han meddelte politiet, at han havde taget gidsler.
Myndighederne har ikke bekræftet disse oplysninger, men øjenvidner siger til tv-stationen ABC, at politiet har været i skudveksling med en mand i en bolig. Omkring 100 politifolk har omringet boligen, ifølge ABC.
Under skudvekslingerne er en kvindelig bilist blevet ramt, men ikke livstruende.
Dantzler er for nylig blevet løsladt fra et fængsel, ifølge hans familie, som også fortæller, at han er uligevægtig og maniodepressiv.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker