Amerikansk serieveteran er gået bort
Powers Boothe er gået bort. (Arkivfoto) Foto: /ritzau/Todd Williamson
/ritzau/Todd Williamson
Powers Boothe, der markerede sig i serier som Deadwood og 24 timer, er død i sit hjem i Los Angeles.
Den amerikanske skuespiller Powers Boothe er død i en alder af 68 i sit hjem i Californien. Det skriver flere medier, deriblandt CBS News.
Powers Boothe har spillet med i utallige film men er bedst kendt for sit arbejde i flere af verdens bedst kendte serier.
- Det er desværre sandt. Powers er død af naturlige årsager og sov stille ind. Der vil blive afholdt en begravelse i Texas, hvor han var fra, skriver Powers Boothes talsmand, Karen Samfilippo, til CBS News.
Skuespilleren havde en række roller i film op gennem 1980'erne og markerede sig i 1993 for sin rolle i westernfilmen Tombstone, hvor han spillede sammen med blandt andre Val Kilmer og Kurt Russel.
Efterfølgende spillede han med i det store hit Sin City, hvor han spillede den korrupte og skurkagtige senator Ethan Roarke.
I takt med, at tv-serierne har vundet frem, har Powers Boothes karriere fået nyt liv. I 2004 spillede han Cy Tolliver, hotelejer og alfons, i serien Deadwood.
Få år senere fik Powers Boothe store roller i serier som 24 timer, Hatfields & McCoys og Agents of S.H.I.E.L.D.S.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker