Amerikansk skuespiller fra de populære Beethoven-film er død
Charles Grodins karriere varede over et halvt århundrede. Tirsdag døde han. Han blev 86 år (Arkivfoto). Foto: Marty Lederhandler/Ritzau Scanpix
Marty Lederhandler/Ritzau Scanpix
Charles Grodin, der blandt andet er kendt for filmene "Beethoven " og "Midnight Run", er død. Han blev 86 år.
Den amerikanske skuespiller Charles Grodin er tirsdag død af kræft.
Det skriver avisen The New York Times.
Grodin, der blev 86 år, medvirkede i en lang række film gennem en imponerende karriere, der varede over et halvt århundrede.
Han døde tirsdag i sit hjem i delstaten Connecticut af kræft i knoglemarven. Det oplyser sønnen Nicholas ifølge The New York Times.
Grodin vil af nogle måske blive husket som den udfordrede far, der modvilligt lader en hund flytte ind i sit hjem i de populære "Beethoven"-film. Grodin var både med i den første og anden film fra henholdsvis 1992 og 1993.
Andre vil måske huske ham for filmen "Midnight Run" fra 1988, hvor han spiller en løssluppen svindler over for skuespillerkollegaen Robert De Niro.
Han har desuden hovedrollen i "The Heartbreak Kid" fra 1972. Det gjorde han så godt, at han blev nomineret til en Golden Globe i kategorien Bedste mandlige hovedrolle i en komedie eller musical.
Grodin markerede sig i løbet af sin karriere ikke kun på filmlærredet. Han var blandt andet også forfatter bag en række teaterstykker og bøger.
Derudover medvirkede han i en lang række tv-serier.
Han var også hyppig gæst i amerikanske talkshows. Ikke mindre end 36 gange var han med i "The Tonight Show Starring Johnny Carson". Derudover var han blandt andet gæst i "Late Night With David Letterman" 17 gange.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde