Amerikansk storby kalder våbenlobbyen for terrororganisation
Justin Bates (th.) overlevede masseskyderiet ved madfestivalen i Gilroy, hvor en gerningsmnad skød og dræbte tre personer og sårede adskillige andre. Foto: Kate Munsch/Reuters
Kate Munsch/Reuters
San Franciscos byråd beskylder våbenlobbyen for at bruge dens "betragtelige rigdom til at promovere våben".
San Franciscos byråd kalder officielt den amerikanske våbenlobby, National Rifle Association (NRA), for en terrororganisation.
Ifølge det britiske medie BBC skete det ved, at en resolution enstemmigt blev vedtaget tirsdag ved et rådmandsmøde i den amerikanske storby.
Resolutionen kommer, efter at tre personer blev skudt og dræbt ved en madfestival i byen Gilroy syd for San Francisco.
I resolutionen står der, at USA er "plaget af en epidemi af vold, der involverer skydevåben".
Resolutionen beskylder samtidig våbenlobbyen for "at bruge dens betragtelige rigdom og stærke organisation til at promovere våbenejerskab og anspore våbenejere til voldshandlinger."
- Alle lande har voldelige og hadske personer, men kun i USA giver vi dem adgang til rifler og magasiner med stor kapacitet, takket være især NRA's indflydelse, står der i resolutionen.
I resolutionen opfordrer byrådsmedlemmerne også byen til at overveje dens forhold til virksomheder, der gør forretning med NRA.
NRA har kommenteret og kaldt det "et latterligt stunt, der har til hensigt at distrahere fra de rigtige problemer, som San Francisco står over for såsom uhæmmet hjemløshed, narkotikamisbrug og stigende småkriminalitet".
En af rådmændene i San Francisco, der er ledet af Demokraterne, Catherine Stefani siger, at NRA har haft det liggende i vente.
- NRA bliver ved med at sprede misinformation og lægger forsætligt våben i hænderne på dem, der vil skade og terrorisere os, siger hun til den lokale tv-station KTVU-TV.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde