Amerikansk topgeneral: Efterretninger minder om 11/9
USA's usædvanlige lukning af mindst 25 ambassader i Mellemøsten og Nordafrika sker på baggrund af aflytninger af topfolk inden for al-Qaeda. Sådan lyder det fra højtstående amerikanske embedsfolk.
Efterretningerne tyder på et større angreb, og truslen er blandt de mest alvorlige, der er set i de senere år, hedder det. Efterretningerne minder om dem, der gik forud for 11. september 2001, hvor USA blev angrebet.
- Der er en betydelig trussel, og vi reagerer på det, siger general Martin Dempsey, der er øverstbefalende for det amerikanske militær, til nyhedskanalen ABC.
Ifølge Dempsey er de præcise mål og placeringer ikke kendt, men "hensigten er at angribe vestlige, ikke kun amerikanske interesser".
Terrortruslerne har fået USA's udenrigsministerium til at advare amerikanske borgere mod at rejse i Mellemøsten og Nordafrika.
Helt konkret advarer ministeriet mod "mulige fortsatte terrorangreb i særligt Mellemøsten og Nordafrika."
Ifølge CBS News er terrortruslen den mest konkrete og detaljerede siden 2006, hvor man forpurrede planerne om at sprænge britiske passagerfly på vej mod USA i luften.
Det amerikanske medie skriver, at der er planer om et større terrorangreb, og at gerningsmændene allerede er klar til at udføre det.
Lørdag mødtes amerikanske ministre og sikkerhedsrådgivere for at drøfte den potentielle terrortrussel fra Mellemøsten og Nordafrika.
Også Storbritannien og Frankrig har valgt at lukke ambassader søndag og mandag, mens Danmarks ambassader i Mellemøsten fortsat holder åbent.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie