Amerikansk turist var blandt ofrene i London
En af politiets eksperter undersøger gerningsstedet ved det britiske parlament i London, hvor en mand onsdag pløjede en bil ind i en menneskemængde og derefter stak en politimand ihjel. Foto: AP/Jonathan Brady
AP/Jonathan Brady
Amerikansk ægtepar, der var rejst til London for at fejre sølvbryllup, blev ofre for angrebet ved parlamentet.
En mand fra den amerikanske delstat Utah var en af de dræbte ved onsdagens angreb i London, hvor en mand kørte en bil ind i en menneskemængde og derpå stak en politibetjent ihjel med en kniv.
Kurt Cochran og hans kone, Melissa, var i London for at fejre deres sølvbryllup, oplyser et af deres familiemedlemmer i en udtalelse.
De skulle være rejst hjem til USA torsdag.
Den dræbte amerikaners kone blev hårdt såret ved angrebet. Hun har brækket et ben og et ribben og har fået en flænge i hovedet, oplyser Clinton Payne, der er svoger til den dræbte.
- Vores familie er knust. Kurt var en god mand og en kærlig ægtefælle, skriver svogeren i en udtalelse.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, skriver på Twitter, at "en stor amerikaner" blev dræbt i onsdagens angreb i London.
- Mine tanker og kondolencer er med hans familie og venner, skriver Trump.
Foruden den amerikanske turist blev også den britiske politimand Keith Palmer og den 43-årige universitetsmedarbejder Aysha Frade.
Også angrebsmanden selv, den 52-årige Khalid Masood, blev dræbt.
Tidligere torsdag oplyste britiske myndigheder, at i alt 29 personer er indlagt på hospitaler i London efter angrebet.
Syv af de sårede er i kritisk tilstand.
ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned