Amerikansk tv-veteran Andy Griffith er død
Skuespilleren Andy Griffith, som spillede sheriff i en lille amerikansk by i tv-serien "The Andy Griffith Show", er død i sit hjem i Nord Carolina. Han blev 86 år, oplyser tv-stationen WITN.
Tv-stationen citerer en af Griffiths nærmeste venner for, at skuespilleren døde i sit hus på Roanoke Island.
Griffith, som blev født i 1926, nåede i sin karriere at være skuespiller, instruktør, producer, sanger og forfatter.
Han slog første gang igennem, da han i 1957 medvirkede i Elia Kazans film "A Face in the Crowd", men han opnåede største berømmelse for sine tv-roller.
Han spillede hovedrollen i tv-serien og situationskomedien "The Andy Griffith Show" op gennem 1960'erne. Fra 1986 til 1995 var han med i retsdramaserien "Matlock".
Griffith havde oprindeligt i sinde at uddanne sig som operasanger, men han besluttede senere at tage en uddannelse som prædikant, hvilket han opgav til fordel for drama og musicals.
TV-succes'en fra 1960'erne blev flere gange forsøget genoptaget - blandt andet i "The New Andy Griffith Show" i 1972.
Griffith blev i 1974 skilt fra sin første kone, Barbara Edwards. Han og hans anden kone, Solicia, blev skilt i 1981 efter fem års ægteskab. Han blev i 1983 gift med den tidligere skuespiller Cindi Knight, som han boede med på en ranch i sin hjemstat i North Carolina.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned