Amerikanske fly bomber iranskstøttet milits i Syrien
Præcisionsangreb mod militser skal beskytte amerikanske styrker i Syrien mod angreb fra militser.
USA foretog tirsdag flere luftangreb mod mål i det østlige Syrien.
Angrebene var rettet mod faciliteter anvendt af en iranskstøttet milits.
Det oplyser en talsmand for det amerikanske militær onsdag til det franske nyhedsbureau AFP.
Angrebene i den olierige Deir Ezzor-provins var rettet mod infrastruktur, som anvendes af grupper knyttet til Irans Islamiske Revolutions Gardes Korps. Det siger den amerikanske talsmand oberst Joe Buccion i en erklæring.
Bucciono siger, at det amerikanske militærs angreb skulle beskytte amerikanske styrker mod angreb fra militserne.
Den 15. august blev amerikanske soldater angrebet af iransk-støttede grupper i regionen, men ingen kom noget til.
Angrebene tirsdag var rettet mod ni bunkere i et kompleks med et ammunitionslager og logistisk materiel.
Hundredvis af amerikanske solder er indsat i det nordøstlige Syrien som en del af en internationale koalitionsstyrke, som kæmper mod resterne af Islamisk Stat i Syrien.
Der er ikke umiddelbart rapporter om de amerikanske angreb i syriske medier.
Iran siger, at det har sendt styrker til Syrien som rådgivere. Det skal være sket efter en invitation fra regimet under præsident Bashar al-Assad.
Den Iranske Revolutionsgarde er den ideologiske arm af Irans militær. Den er på USA's liste over terrorgrupper.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker