Amerikanske kampfly spiller med musklerne i koreansk luftrum
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede personligt affyringen af et missil lørdag. Billederne gik verden rundt. Foto: /ritzau/AP/Ahn Young-joon
/ritzau/AP/Ahn Young-joon
Sydkoreanske, japanske og amerikanske bombefly fløj lørdag over base som modsvar til Nordkoreas missiltest.
To amerikanske bombefly af typen B-1B er fløjet over den koreanske halvø.
Det sker som et direkte modsvar til Nordkoreas seneste missiltest, skriver det amerikanske luftvåben, US Airforce, i en pressemeddelelse søndag.
Nordkorea gennemførte lørdag morgen lokal tid endnu en succesfuld test af et interkontinentalt ballistisk missil - et såkaldt ICBM.
Analyser af den seneste missiltest fra Kim Jong-uns styre har vist, at missilerne havde styrke til at ramme store dele af USA's fastland.
B-1B-flyene indtog luftrummet over den koreanske halvø søndag lokal tid.
Her blev de eskorteret af japanske og sydkoreanske kampfly, mens de fløj lavt over en sydkoreansk luftbase, før de vendte tilbage til basen på øen Guam.
- Nordkorea er fortsat den største trussel mod regionens stabilitet, siger general Terrence J. O'Shaughnessy fra det amerikanske luftvåben i pressemeddelelsen.
- Hvis det bliver efterspurgt, er vi klar til at sætte ind med hurtig, dødelig og overvældende styrke, siger generalen videre.
Det er ikke første gang, at USA bruger overflyvninger som et modsvar til Nordkoreas missil- eller atomtest.
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede personligt affyringen af et missil lørdag.
Han har siden sagt, at det var en "skarp advarsel" til USA.
Nordkoreas eneste betydningsfulde allierede, Kina, har siden fordømt missilaffyringen. Kina har sagt, at testen er i modstrid med FN's Sikkerhedsråds resolutioner.
Alligevel er USA's præsident, Donald Trump, ikke tilfreds med kineserne.
Han beskylder Kina for at være passiv over for Nordkorea.
- De (kineserne, red.) har intet gjort for os i forhold til Nordkorea, kun snak. Vi vil ikke lade det fortsætte. Kina kunne nemt have løst problemet, skriver præsidenten i et tweet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde