Amerikanske myndigheder forbereder sig på corona i USA
Nancy Messonier fra CDC og sundhedsminister i USA Alex Azar har på et pressemøde tirsdag oplyst de amerikanske myndigheders vurdering af risikoen for smitte med coronavirus i USA. Her skærpede de advarslerne og forberedte amerikanerne på, at virusset også kommer til USA. (Arkivfoto) Foto: Amanda Voisard/Reuters
Amanda Voisard/Reuters
Regeringen i USA har bedt Kongressen om 2,5 milliarder dollar til at bekæmpe coronavirusset i USA.
Ifølge de amerikanske myndigheder skal indbyggere i USA begynde at vænne sig til tanken om, at coronavirusset også når til De Forenede Stater.
Det var beskeden fra sundhedsmyndigheden CDC, der er landets myndighed for sygdomsbekæmpelse og inddæmning, på et pressemøde tirsdag.
- Data fra den seneste uge om spredningen i andre lande har øget vores bekymring og forventninger til, at vi får en spredning her(i USA, red.), siger Nancy Messonier, der er chef for CDC's afdeling for luftvejssygdomme.
Hun forklarede, at det står uvist hen, hvornår og hvor alvorligt coronavirusset vil ramme USA.
- Forstyrrelserne i hverdagen kan blive omfattende, advarede hun.
Imens CDC har skærpet sin advarsel, har den amerikanske regering været i Kongressen for at bede om penge til at bekæmpe coronavirusset, når det kommer til USA.
Sundhedsminister Alex Azar har bedt Kongressen om 2,5 milliarder dollar - et beløb svarende til over 17 milliarder kroner - til at finansiere USA's beredskab mod corona.
Det er kovending fra det oprindelige budget, hvor Alex Azar og Trump-regeringen foreslog besparelser på sundhedsområdet.
På børsen i New York har aktiemarkedet for anden dag i træk meldt om store tab.
Alle tre toneangivende indeks melder om tab på omkring tre procent. Værst ser det ud for Dow Jones, der er et indeks for de store industriselskaber.
Nasdaq, der er tung på teknologiselskaber som Apple og Amazon, har fået slettet al fremgang i 2020 og er nu under det niveau, hvor indekset sluttede i 2019.
Det samme er historien for S & P 500, der er et indeks over de 500 største virksomheder på børsen i USA.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned