Årets Nobelpris i fysik tildeles de tre forskere Saul Perlmutter, Brian Schmidt og Adam Riess.
Perlmutter og Riess er amerikanere, mens Schmidt er både amerikansk og australsk statsborger.
De tre tildeles prisen for deres forskning i supernovaer.
- De har studeret flere dusin eksploderende stjerner, kaldet supernovaer, og opdaget, at universet udvider sig i en stadigt højere hastighed, skriver Nobel-komitéen i begrundelsen..
Tildelingen af den prestigefyldte pris kom helt bag på Perlmutter, da han blev kontaktet telefonisk af det svenske nyhedsbureau TT.
- Dette er vidunderligt at høre. Jeg må straks ringe til mine kolleger og gratulere dem også, siger han.
Schmidt modtog den glædelige meddelelse i Australiens hovedstad, Canberra.
- Jeg har det, som da mine børn blev født. Jeg er helt blød i knæene, siger han.
Saul Perlmutter er født 1959 i USA. Han er professor i astrofysik ved Lawrence Berkeley National Laboratory og University of California.
Brian P. Schmidt er født 1967 i USA og doktor i filosofi ved Harvard University. Han er også professor ved Australian National University i Australien.
Adam G. Riess er født 1969 i Washington, USA, og er professor i astronomi og fysik ved Johns Hopkins University i Baltimore.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker