Amerikanske styrker bliver i Irak så længe det behøves
En kvinde går i den vestlige del af Mosul 21. april 2017, mens Irakiske styrker forsøger at genvinde kontrollen over byen. Foto: Christophe Simon/arkiv/Ritzau Scanpix
Christophe Simon/arkiv/Ritzau Scanpix
Selv om Islamisk Stat skal være bekæmpet, kan der endnu være brug for amerikanske tropper i Irak, siger oberst.
Så længe der er behov for det, agter USA at holde sine militære styrker i Irak for at hjælpe med at stabilisere områder, der tidligere blev kontrolleret af Islamisk Stat (IS).
Det meddeler en talsmand for den internationale USA-ledede koalition, der bekæmper den militante bevægelse.
- Vi vil beholde soldater der så længe, vi mener, at der er behov for dem, siger oberst Sean Ryan på en pressekonference i Abu Dhabi.
Ifølge ham er hovedårsagen til, at der stadig er behov for at have soldater på jorden, at der stadig er arbejde med stabilisering i dele af landet, efter Islamisk Stat er blevet besejret militært.
- Der er stadig grund til, at vi er der, så det er derfor, at vi vil forsætte med at være til stede, siger Sean Ryan.
På nuværende tidspunkt er 5200 amerikanske soldater i Irak. Men det antal kan blive reduceret, siger obersten. Ifølge ham kommer det an på, hvordan Nato indretter sin indsats i området.
I februar blev Nato-landene enige om at optrappe deres militære tilstedeværelse i Irak ved først og fremmest at styrke træning og rådgivning af irakiske soldater.
- Der kan muligvis forekomme en reduktion. Det kommer an på, hvornår Nato kommer og hjælper med at træne styrkerne også, siger Sean Ryan.
I december erklærede den irakiske regering, at den havde nedkæmpet Islamisk Stat. Kort efter i februar begyndte USA at hente nogle af sine styrker hjem. Både soldater, våben og udstyr blev transporteret ud af Irak.
Det første luftangreb, som amerikanske styrker gennemførte mod Islamisk Stat, fandt sted i august 2014. Siden har de bekæmpet IS i en tæt alliance med de irakiske sikkerhedsstyrker.
Der befinder sig også 200 amerikanske soldater i Syrien, der arbejder for at bekæmpe Islamisk Stat blandt andet ved grænsen til Irak.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker