Det amerikanske finansministerium har skåret i lønningerne for over halvdelen af topcheferne i syv af de koncerner, der har fået massiv statsstøtte af Washington i forbindelse med finanskrisen.
Skridtet er et led i præsident Barack Obamas kampagne for at bremse de lønninger, bonusser, aftrædelsesgodtgørelser og pensioner, der er gået amok i toppen af USA's erhvervsliv trods finanskrisen.
Det er Kenneth Feinberg, der har ført kniven. Han blev i juni udpeget af Obama som finansministeriets ansvarlige for at lægge loft over cheflønningerne i de virksomheder, der har nydt godt af statsstøtten.
- Jeg mener, han har taget et vigtigt skridt i dag i forbindelse med at bremse den indflydelse, topchefernes lønninger har på Wall Street, sagde Obama.
- Vi ser ikke ned på velstand. Vi misunder ikke, at folk klarer sig godt. Vi tror på succes. Men det støder vore værdinormer, når topchefer i store finansvirksomheder, er er kriseramte, betaler sig selv enorme bonusser, selv når de bliver ved med at være afhængige af skatteydernes hjælp, fortsatte Obama.
Feinberg har haft ansvaret for at godkende eller genforhandle lønkontrakter for de 175 højestbetalte chefer i tilsammen syv banker og bilkoncerner.
Den amerikanske regering pungede ud med i alt 700 milliarder dollar (næsten 3500 milliarder kroner) sidste efterår for at hindre et kollaps i finanssektoren. Bagefter fortsatte samme sektor imidlertid vanen med at give topchefer lønforhøjelser.
Det er topchefer i eksempelvis AIG, Citigroup, Bank of America, General Motors og Chrysler, der har fået beskåret deres lønninger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker