Amnesty International kritiserer EU-landene voldsomt for ikke at hjælpe libyske flygtninge efter koalitionsstyrkernes indgreb i Libyen.
EU-landene med blandt andet Frankrig og Danmark i front har siden marts deltaget i kampen for at få knækket regimet i Libyen, og de svigter nu i tusindvis af flygtninge, mener Amnesty International.
De europæiske lande har svigtet og ikke hjulpet de mange tusinde flygtninge, som nu er strandet på grænsen mellem Libyen og grænserne til Tunesien og Egypten, siger Amnesty International i en pressemeddelelse.
Organisationen mener, at omkring 5000 flygtninge på grænserne risikerer retsforfølgelse eller anden forfølgelse, hvis de vender hjem til det land, de stammer fra.
- Vi har observeret et enormt svigt over for flygtninge på vej til Europa. Det er på tide, at EU viser ansvar for disse flygtninge, siger Nicolas Beger fra Amnesty Internationals europæiske hovedsæde.
Han opfordrer EU indenrigs- og justitsministre til på deres møde torsdag at tage sagen op og sætte placeringen af de mange flygtninge på dagsordenen.
Alene i en ørkenlejr på grænsen til Tunesien er der omkring 3800 flygtninge i lejren i Choucha, og der er omkring 1000 flygtninge, der er strandet på den libyske-egyptiske grænse, oplyser Amnesty International.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker