Amnesty: Hongkong skruer op for undertrykkelsen med ny lov
Hongkongs Kina-loyale politiske leder, John Lee (i midten), præsenterede tirsdag den udvidede sikkerhedslov ved et pressemøde. Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix
Myndigheder i Hongkong får snart flere værktøjer til at slå hårdere ned på, hvad de opfatter som trusler.
Hongkong udvider en omstridt sikkerhedslov for at knuse protester og krav om uafhængighed.
Det sker, fire år efter at Kina indførte en sikkerhedslov i Hongkong, der slår hårdt ned på systemkritikere.
Den politiske leder i den semiautonome by, John Lee, siger tirsdag, at byen arbejder i hast på at indføre den udvidede sikkerhedslov.
Det vil give myndighederne flere muligheder for at slå ned på, hvad de opfatter som trusler.
- Selv om samfundet som helhed ser roligt og meget trygt ud, skal vi stadig passe på potentiel sabotage og understrømme, der forsøger at lave ballade, siger John Lee på et pressemøde tirsdag.
Han advarer også mod "at udbrede idéer om et uafhængigt Hongkong".
- Truslerne mod den nationale sikkerhed er meget reelle, siger John Lee.
- Vi ønsker ikke at gennemgå den smertefulde oplevelse igen, siger han og tilføjer, at "nogle udenlandske agenter muligvis stadig er aktive i Hongkong".
Amnesty International betegner den nye, udvidede sikkerhedslov som et værktøj til at "skrue op for undertrykkelsen".
- Det er potentielt den farligste tid for menneskerettigheder i Hongkong, siden den nationale sikkerhedslov blev indført i 2020, siger organisationens Kina-direktør, Sarah Brooks.
Den sikkerhedslov, der trådte i kraft i 2020, kvalte en omfattende demokratibevægelse, der i kinesiske myndigheders øjne havde vokset sig faretruende stor.
I 2019 fandt der store demokratidemonstrationer sted i Hongkong. Her demonstrerede hundredtusindvis for mere frihed og mere autonomi fra det kinesiske fastland.
Som svar på det indførte Kina en national sikkerhedslov. Loven betyder, at enhver snak om løsrivelse og det, som myndighederne anser for oprør, separatisme eller samarbejde med udenlandske magter, kan straffes med fængsel op til livstid.
Siden da er 290 mennesker blevet anholdt for at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed i Hongkong. Blandt dem er flere fremtrædende politikere, demokratiforkæmpere, journalister og fagforeningsledere.
Over 30 af dem er blevet dømt. Andre har siddet varetægtsfængslet i over to år.
Hongkongs nuværende politiske leder, John Lee, er tidligere sikkerhedschef i Hongkong.
Han blev i 2022 udnævnt som politisk leder i den særlige administrative region.
USA har indført sanktioner mod Lee for hans medvirken til at slå hårdt ned på demonstrationerne i 2019.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet