Husker du iranske Neda Agha-Soltan?
De kornede optagelser fra en mobiltelefon af den døende 26-årige iranske kvinde gik verden rundt, da hun i juni sidste år blev skudt under en demonstration i Teheran.
Nu kræver menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, at den person, som skød og dræbte den unge kvinde, bliver anholdt og retsforfulgt.
- Det meningsløse drab på Neda er ikke bare symptomatisk på alle de brud på menneskerettighederne, som har fundet sted og sker i Iran, men også på regeringens standhaftige modvilje mod at tage retslige skridt mod dem, som står bag tortur og drab på kritikere af regimet, siger Hassiba Hadj Sahraoui fra Amnestys hovedkontor i London.
De blodige begivenheder i Iran udløste skarpe protester verden over, og den iranske reformbevægelse fik en martyr, da Neda blev dræbt af en snigskytte.
Op mod 80 mennesker mistede livet i gadekampene mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker i Teheran sidste år.
Årsagen til optøjerne var præsidentvalget, hvor præsident Mahmoud Ahmadinejad blev genvalgt.
Oppositionen beskyldte Ahmadinejad og hans støtter for omfattende valgfusk.
I hundredtusindvis af demonstranter protesterede mod valgresultatet og krævede demokrati.
Demonstrationerne var de mest omfattende siden den islamiske revolution i 1979.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde