Natten til tirsdag skrev Zainab al-Khawaja på sin Twitterprofil, at der finder angreb, razziaer og arrestationer sted i mange af Bahrains byer, og hun linker til et billede af en kvindelig demonstrant, der står midt i en stor gassky på gaden:
- Endnu et billede af de giftige gasser, der bliver brugt mod demonstranter i dag og alle andre dage i Bahrain, tweeter Zainab Al-Khawaja.
Hun bakkes op i sin kritik af menneskeretsorganisationen Amnesty International, der netop har lavet en rapport om situationen i Bahrain.
Rapporten kritiserer blandt andet Bahrain for "at fokusere mere på at opretholde et pænt image i det internationale samfund, end på at retsforfølge sikkerhedsstyrker og politi, som har været involveret i tortur og drab på civile".
- Omkring 700 personer sidder stadig i fængsel på tvivlsomt grundlag efter opstanden sidste forår. Heraf 14 deciderede samvittighedsfanger, skriver Amnesty i forbindelse med rapporten og fortsætter:
- Styret anklager de 14 - heriblandt Al-Khawaja - for at planlægge kup mod kongen, men har ikke fremlagt beviser, der tyder på, at de tiltalte har opfordret til andet end demokratiske og ikke-voldelige protester.
Rapporten mener også at dokumentere, at tortur og mishandling nu ikke alene finder sted i de officielle fængsler, men også i tomme regeringsbygninger, tomme køretøjer og udendørs.
Amnestys rapport bygger blandt andet på øjenvidneberetninger og interviews indsamlet i november 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde