Det skriver Amnesty International i en rapport, hvor organisationen også skriver om henrettelser og stempler situationen i landet som den værste i de sidste 50 år.
- Efter to årtier med relativ stabilitet og fred er Mali nu kastet ud i den værste krise siden uafhængigheden i 1960, siger Gaetan Mootoo, der er Amnesty Internationals udsendte i Vestafrika efter et besøg i landet.
- Hele den nordlige del af landet er blevet overtaget af bevæbnede grupper, der er gået amok. Titusinder er flygtet fra området, og det har skabt en humanitær katastrofe i Mali og nabolandene, siger Gaetan Mootoo.
Et oprør fra bevæbnede tuaregnomader fik soldater fra hæren til at afsætte præsidenten 22. marts, men oprørerne og deres islamistiske allierede fik kontrol med den nordlige del af landet, som er et område på størrelse med Frankrig.
Medarbejdere fra Amnesty International har indsamlet vidneforklaringer fra kvinder og piger, der siger, at de er blevet voldtaget - nogle gange i grupper - af bevæbnede tuaregoprørere.
- Vores medarbejdere har fundet beviser for brugen af børnesoldater i bevæbnede tuareggrupper og blandt islamistiske grupper, skriver Amnesty i rapporten.
Ifølge rapporten begår soldater fra den maliske hær også overgreb.
- Maliske soldater tævede og henrettede tre ubevæbnede mænd, der var anklaget for at spionere for tuaregoprørene 18. april i byen Sevare, der ligger 630 kilometer nord for hovedstaden Bamako, hedder det i rapporten.
Bevæbnede grupper har også torteret og misbrugt fanger ved at sætte sig på deres hals, fortæller soldater, der var blevet taget til fange, men senere blev sat fri igen.
Amnesty International opfordrer myndighederne i Mali og de bevæbnede grupper til at tillade FN og andre humanitære organisationer uhindret adgang til flygtninge og internt fordrevne særligt i den nordlige del af landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde