Skuffelsen var til at læse i ansigterne. Men deltagerne i eftersøgningen efter polarforskeren Roald Amudsens fly trøster sig med, at de gjorde forsøget.
De havde håbet at finde resterne efter de to motorer på Latham 47-flyet, som styrtede ned med Amundsen, piloten Leif Dietrichson og fire franske besætningsmedlemmer den 18. juni 1928.
Nu er et område på 35 kvadratnautiske mil (120 kvadratkilometer) nordvest for Bjørnøya, Svalbard, finkæmmet med det ypperste, der findes af undervandsteknologi.
Men det eneste, ekspeditionsdeltagerne har fundet, er sten, hvalskeletter og trawl i samme størrelse som motorerne.
Det er anden gang på fem år, at der er blevet gjort forsøg på at finde resterne af Latham-flyet
- Nu bliver der ikke flere eftersøgninger efter Amundsens fly. Vi har fulgt de ledetråde, vi havde uden at finde spor efter flyet eller spor, der kan fortælle os, hvor det er, siger den tidligere direktør for flymuseet i Tromsø Kjell Lutnes til det norske nyhedsbureau, NTB.
Det er Lutnes, der har holdt fast i drømmen om at finde det fly, som Amundsen havarerede i på vej til Svalbard for at slutte sig til eftersøgningen af en anden polarforsker og flyentusiast Umberto Nobile, der var havareret dér med sit luftskib Italia.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker