* Det er 80 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede i Europa. Tyskland kapitulerede den 8. maj 1945 - den 9. maj efter russisk tid.
* Krigen begyndte, da Nazityskland den 1. september 1939 angreb Polen. Siden angreb og besatte Tyskland en lang række europæiske lande, herunder Danmark.
* Da Japan angreb USA i december 1941, kom amerikanerne med i krigen mod de såkaldte aksemagter, Tyskland, Italien og Japan. De allierede begyndte at slå tilbage mod tyskerne med succes.
* Den 6. juni 1944 gik de allierede i land i Normandiet i Frankrig og indledte den blodige vej mod Berlin for at knuse Adolf Hitler og hans regime. Imens kæmpede Sovjetunionen sig frem mod Berlin fra øst.
* Den 30. april 1945 begik Hitler selvmord i sin bunker i Berlin.
* Verdenskrigen var ikke slut i Asien. Den var begyndt med Japans angreb på Kina i 1937.
* Efter at være ramt af to atombomber kapitulerede Japan den 2. september 1945, og så sluttede Anden Verdenskrig også i Asien.
* Det samlede dødstal under krigen antages at være omkring 50 millioner.
Kilder: Reuters, Britannica.
/ritzau/
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned