Anders Fogh Rasmussen er skuffet - meget skuffet.
Det siger den tidligere statsminister, som nu er Natos generalsekretær, efter de russiske trusler om at opstille missiler i Kaliningradenklaven ved Østersøen og ved grænsen til EU.
- At tale om, at det er et passende svar at opstille missiler i områder, der støder op til alliancen, er meget skuffende, siger Anders Fogh Rasmussen.
Det var Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, der tidligere onsdag kom med truslen, som ifølge præsidenten føres ud i livet, hvis USA fortsætter med planer om at opstille raketforsvarsanlæg i Østeuropa.
Hvis USA's planer realiseres, vil Rusland opstille moderne våbensystemer i den vestlige og sydlige del af landet, sagde Medvedev.
Han beklagede i øvrigt, at forhandlinger om et samarbejde om et europæisk raketforsvar mellem Rusland og Nato ikke har ført til noget.
USA siger, at raketforsvarssystemet er nødvendigt for at beskytte mod potentielle trusler fra lande som Iran.
Rusland mener imidlertid, at sådan et forsvar i Europa også vil betyde, at Ruslands atomarsenal svækkes.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker