Angreb i Pakistan: Mange soldater meldes dræbt
Mindst 20 pakistanske soldater er omkommet, og mere end 30 andre er blevet såret, da en bombe eksploderede tæt på en militærkonvoj i den nordvestlige del af Pakistan.
Det oplyser kilder i landets sikkerhedstjeneste og militær.
Angrebet skete, da militærkonvojen var ved at forlade byen Bannu i den nordvestlige del af landet tidligt søndag. Regionen, der ligger på grænsen til Afghanistan, er kendt som lovløst område, hvor stammer og militante grupper huserer.
- Det er endnu uvist, om det var et selvmordsangreb eller en vejsidebombe, fortæller en kilde i militæret og oplyser, at soldaterne rejste i et civilt køretøj.
Taliban-oprørere har taget ansvar for angrebet, efter at bevægelsen tidligere svor, at den ville intensivere sine angreb på sikkerhedsstyrkerne i Pakistan.
- Vi vil udføre mange flere angreb som dette, siger talsmanden for pakistansk Taliban.
Ifølge kilder i Pakistans politi er området nu afspærret, så politiet kan undersøge omstændighederne omkring angrebet nærmere.
Angrebet er det seneste i en lang række, der har fundet sted i og omkring byen Bannu. Pakistanske tropper har i årevis kæmpet imod oprørsgrupper i området, som af amerikanerne betegnes som hovedkvarter for Taliban og al-Qaeda.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned